Sessioner
Hvad indebærer en session?
En session hos mig begynder med, at vi afdækker, hvad du ønsker dig at få ud af samtalen eller forløbet med mig.
Den første session handler desuden altid for mig om at forstå baggrunden, historien, erfaringerne og oplevelserne, som du har med i bagagen – som er med til at forme dig og din udfordring.
Her er det helt essentielt, at du oplever dig hørt, forstået og tryg.
Resten af tiden vil fortsat være en samtale, hvor jeg med spørgsmål og værktøjer forsøge at skabe perspektiv og nuancer på din problematik og på dig selv. Vi afslutter altid med en opsummering på dagen.
Jeg kan desuden finde på løbende at lave noter og stikord til mig selv.
Solo samtaler
Vi begynder altid med at afklare hvorfor du er her og hvad du håber på, at ud af tiden med mig, så vi sammen kan arbejde derhen imod. I solo samtaler dykker vi ned i baggrunden for, hvorfor din udfordring er opstået, hvordan de påvirker dit liv, i dit parforhold eller dit syn på dig selv.
Desuden kigger vi på, hvilke mønstre du har med dig og hvorfor og hvordan de spiller ind på dine relationer, dine reaktioner og dine tanker.
Vi kaster lys på det, som måske ikke hidtil har været så tydeligt og den bevidsthed er med til at skabe forståelse, omsorg for sig selv og muligheder for at få nye perspektiver på den givne problematik.
I nogle tilfælde giver det mening at få værktøjer til at hjælpe den proces, man gerne vil have i gang. I andre tilfælde vil samtaler og bevidstheden være nøglen til udvikling.
Par samtaler
De fleste par kan nemt gå skævt af hinanden eller havne i en ond spiral på et eller andet tidspunkt i deres forhold og har brug for hjælp til at få et nyt perspektiv, en større forståelse og værktøjer til at håndtere det, der opstår mellem dem.
Vi finder sammen ud af hvor det går skævt, hvorfor det går skævt og hvordan det kommer til udtryk os begge parter. Det handler især om i starten af forløbet om at finde frem til det, der ligger inde bag ved den umiddelbare problemstilling eller udfordring og at begge parter føler sig set, forstået og anerkendt uanset hvilken følelse man sidder med.
Sammen stiller vi blandt andet skarpt på kommunikationen internt i parforholdet, kigger på reaktionsmønstre, konflikter, håndtering af følelser og skaber sammen en bevidsthed omkring det, der udspiller sig.
I den proces vil der mere forståelse, omsorg og hensyn til sig selv og den anden i forholdet og det vil åbne for nye handlemuligheder og en anden måde at tænke om de pågældende faktorer, der påvirker parforholdet.
I nogle tilfælde giver det mening at få øvelser og værktøjer med hjem – andre gange ikke.
I alle tilfælde handler det om at øge følelsen af at være på samme hold og skabe en proces, der muliggør at få den onde spiral vendt til noget godt.
Områder jeg arbejder med
- Kommunikation
- Manglende lyst
- Konflikter i parforholdet
- Lavt selvværd
- Seksuelle udfordringer
- Grænsesætning
- Uhensigtsmæssige reaktionsmønstre
- Forståelse for roller i relationer
- Dynamikker i familier
- Sammenhæng mellem barndom og handlemønstre
- Sexfantasier
- Forholdet mellem sex og Selvudvikling
- Forholdet mellem sex og kærlighed
- Skam / skyld
- Ansvar
- Selvforståelse, selvrespekt, selvkærlighed
- Jalousi og mistillid i parforholdet
- Kommunikation
- Manglende lyst
- Konflikter i parforholdet
- Lavt selvværd
- Seksuelle udfordringer
- Grænsesætning
- Uhensigtsmæssige reaktionsmønstre
- Forståelse for roller i relationer
- Dynamikker i familier
- Sammenhæng mellem barndom og handlemønstre
- Sexfantasier
- Selvudvikling
- Forholdet mellem sex og kærlighed
- Skam / skyld
- Ansvar
- Selvforståelse, selvrespekt, selvkærlighed
- Jalousi og mistillid i parforholdet
Hvad siger tidligere kunder
Kvinde, 24
“Marie Mosberg-Falk var fantastisk at have ude som oplægsholder på Viborg Idrætshøjskole. Hun leverede et oplæg omkring skygger og masker og inspirerede flere af eleverne til at stille spørgsmål undervejs. Til slut svarede hun anonymiserede spørgsmål fra elevflokken angående sexologi. Alt sammen formåede hun i et sprog, der var til at forstå.
Tak for et godt oplæg.
Bedste hilsner Niels Erik Sloth”
Elev på Viborg Idrætshøjskole
“Jeg er en mand på 68, som har besøgt din klinik. Jeg var måske en smule nervøs, men det fortog hurtigt, da vi kom i gang med at snakke. Du var ualmindelig dygtig til at stille de rigtige spørgsmål. Og fik mig til at reflektere over min egen person og mit sex(liv). Du var meget åben og nem at snakke med. Jeg tog derfra med en rigtig god fornemmelse, for hvad jeg kan gøre fremover. Så har du problemer med sexlivet eller andet, så hold dig endelig ikke tilbage med at besøge “Sexolog Vejle”. Professionelt og alligevel meget personligt. Jeg vil meget gerne anbefale andre til en konsultation.”
Mand, 68
“Mit navn er -, jeg er 35 år gammel, og jeg har igennem de seneste par mdr. haft omkring fem sessioner ved Marie. Marie er god til at skabe en afslappet atmosfære, hvori man føler sig tryg, ved at skulle snakke om de bløde og hårde ting i tilværelsen. Jeg kom egentlig til Marie med forestillingen om, at vi skulle snakke om mit sexliv, og min viderede udforskning heraf. Det er dog ikke blevet det, vi har brugt mest tid på. Jeg har sammen med Marie fået sporet mig ind på nogle helt andre emner, men disse emner har været mere vigtige at få bearbejdet.
Marie forslår at lægge den rigtige form for pres på, for at man får gravet ned i sig selv, og det har de fleste mænd, som alle nok ved, lidt svært ved. Sammen med hende har jeg fået bearbejdet nogle vigtige ting i mit liv, og det har gjort, at jeg tænker mere over, hvordan jeg kan blive bedre til at mærke og finde mig selv, i de ting jeg gør og siger.
Jeg vil til enhver tid anbefale Marie til andre, for hun har fået peget mig i en retning, jeg tror på, kan gøre en stor forskel i mit liv såvel sexliv som sociale liv.”
Mand, 35
“Vi er et par der kom til Marie, efter nogle store udfordringer i forholdet.
Hun har været virkelig god til at lytte til os begge hele vejen igennem, og skabe en tryg atmosfære. Samtidig har hun fået os til at åbne op, og se tingene fra hinandens perspektiv.
Vi har fået nogle rigtige gode værktøjer, og Marie har givet os modet til at arbejde videre.
Hun får helt klart vores anbefaling.”
Kvinde, 27 og mand, 27
“Vi henvendte os til Marie som par for at få lidt hjælp til en bedre forståelse for hinanden både seksuelt og generelt. Marie er imødekommende, dygtig og ligefrem på den gode måde. Man føler sig set og hørt både som mand og kvinde og hun er utroligt dygtig til at skabe et forum hvor man føler sig tryg. Hun er faglig super skarp og fanger hurtigt essensen af de udfordringer der nu måtte være, og kommer med værktøjer og forklaringer som man kan tage med hjem og bruge i hverdagen.
De varmeste anbefalinger til Marie.”
Par, 43 og 44 år
“Jeg har haft fornøjelsen af at være klient hos Marie.
Fra første session har jeg følt mig set og hørt og ikke mindst forstået.
Marie har formået at skabe et trygt og respektfuldt rum, hvor man kan åbne op om selv de mest følsomme/intime emner uden nogle problemer.
Jeg har gennem vores samtaler fået nye perspektiver og redskaber til at arbejde med mine udfordringer.
Marie er enormt dygtig til at lytte og stille de rigtige spørgsmål, som har hjulpet mig til bedre at forstå mig selv og ikke mindst mine behov.
Det er en kæmpe personlig udvikling, jeg har oplevet gennem det halve år jeg har været klient hos Marie.
Jeg vil klart anbefale Marie til dig/jer der overvejer det, husk det er altid nemmere at forberede end reparere, selvom jeg ikke er tvivl om Marie kan klare det hele.
Tak for hjælpen Marie.”